Hos Capturi bestræber vi os på at sikre, at dine oplysninger beskyttes bedst muligt, når du benytter dig af vores tilbud og tjenester. Din tryghed og tillid til Capturi er en vigtig del af vores forretning, og vi ser derfor med stor alvor på det.
Capturis privatlivspolitik beskriver, hvordan vi på en ansvarlig og fortrolig måde behandler dine personoplysninger. Capturi behandler og eventuelt opbevarer personoplysningerne med sikre tredjeparter, som enten er underlagt samme regler, eller som har samme standarder for behandlingssikkerhed som Capturi.
Capturi har specialister med dybdegående kendskab til både området for sikkerhed og sikker behandling af personoplysninger.
Capturi er indrettet med organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der er passende og effektive til beskyttelse af alle oplysninger, som vi behandler. Det betyder, at Capturi har indrettet sig med foranstaltninger, der bl.a. beskytter dine oplysninger mod tab, manipulation og uberettiget adgang. Vi tilpasser løbende vores sikkerhedsforanstaltninger for at følge med den teknologiske udvikling.
Eventuelle spørgsmål om sikkerheden kan rettes til dataprivacy@capturi.com.
Dine personoplysninger er strengt fortrolige. De videregives alene til tredjeparter, der med rimelighed og nødvendighed skønnes at skulle anvende dine data for at kunne sikre vores bedst mulige behandling af dine oplysninger.
Vi videregiver derudover kun dine personoplysninger til andre, hvis lovgivningen, kontraktforhold eller krav for at indgå kontrakt, tillader eller kræver det.
Følgende er et generelt billede af, hvilke oplysninger vi behandler:
→ Navn, foto, mailadresse, telefonnummer, adresse, stemme, cookiedata (almindelige personoplysninger).
→ Hvis du afgiver andre personoplysninger frivilligt, vil vi også behandle disse oplysninger i relevant omfang.
→ Hvis dine personoplysninger ikke er afgivet af dig selv, vil de altid hidrøre fra offentlig tilgængelige kilder.
Oplysningerne behandles kun i det omfang de er tilstrækkelige, relevante, og altid begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til at kunne opfylde vores forpligtelser overfor dig i relation til din interaktion med os og brugen af vores Capturi løsning.
Vi behandler kun dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Det betyder også, at vi skal have et lovligt grundlag for at behandle dine personoplysninger.
Således behandler vi dine oplysninger på følgende lovlige grundlag:
→ Såfremt vi har modtaget dit samtykke til behandling af dine personoplysninger til et eller flere specifikke behandlingsgrundlag,
→ Hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, du eller din virksomhed har med os,
→ Hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af gældende lovgivning, eller
→ Hvis behandlingen er nødvendig for, at vi kan forfølge vores legitime interesser, i hvilket tilfælde du vil kunne anmode os om dokumentation for vores interesseafvejning.
Vi gør brug af tredjeparter til behandling af dine oplysninger. Dette omfatter bl.a. eksterne og professionelle virksomheder, der som leverandører og samarbejdspartnere, hjælper os med levere og yde vores service bedst muligt, samt håndtere dine data.
Capturi behandler kun personoplysningerne med sikre tredjeparter, som enten er underlagt samme regler som os, eller som har valgt at følge tilsvarende regler for sikker behandling.
Overførelsen af dine oplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og denne politik. Tredjepart må således ikke anvende oplysningerne til egne formål og må kun behandle dem på vegne af Capturi til varetagelse af vores formål med behandlingen.
Capturis formål med behandlingen af dine oplysninger er at kunne identificere dig og at kunne servicere dig bedst muligt som besøgende på vores hjemmeside, som potentiel samarbejdspartner, som eventuel ansat, eller på anden vis alt afhængig af årsagen til, at du har valgt at interagerer med Capturi.
Capturi foretager ingen automatiske afgørelser i vores behandling af dine personoplysninger.
Som bruger af Capturi har du naturligvis alle de rettigheder, som gældende lovgivning tilskriver dig. Det vil sige du har ret til at blive informeret om, hvilken personoplysninger Capturi behandler vedrørende dig, samt kræve sådanne oplysninger rettet, slettet, eller udleveret.
Såfremt behandling af personoplysninger er baseret på samtykke, kan dette ændres eller tilbagekaldes ved at kontakte os direkte på dataprivacy@capturi.com, eller ved at følge anvisninger herom i e-mails modtaget fra Capturi i henhold til samtykket.
Er du på nogen måde utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, beklages dette på forhånd, og vi stiller os til rådighed i forhold til at løse en sådan eventuel utilfredshed. Dette sker bedst ved at sende en klage til os på dataprivacy@capturi.com, som vi vil behandle hurtigst muligt.
Udover muligheden for at rette henvendelse direkte til Capturi, er du også berettiget til at rette dine eventuelle klage til vores nationale tilsynsmyndighed: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. For nærmere vejledning i denne klageproces henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige at behandle. Der tages alle rimelige skridt for at sikre, at oplysninger, der er unøjagtige med det formål, hvortil de behandles, slettes eller korrigeres uden ugrundet ophold.
Der er således internt i Capturi indført tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang af data behandlet som dataansvarlig. Sådanne tidsfrister er bl.a. fastsat ud fra oplysningernes karakter og baggrund.
Vi forbeholdes ret til at opdatere og ændre denne politik. Den seneste version vil til enhver tid være tilgængelig på vores side. Såfremt du ikke læser denne politik direkte på vores hjemmeside, anbefales det derfor at tjekke om det er seneste version som indeholdt på vores hjemmeside.