Når I først har implementeret Capturis samtaleanalyse i jeres salgsafdeling, analyserer platformen automatisk alle jeres salgskald og danner et overblik over, hvilke strategier, der skaber resultater i netop jeres team.
På den måde bliver det endnu lettere for jeres sælgere at ensrette deres processer og sikre sig, at de følger deres script og bruger de rette strategier på det helt rigtige tidspunkt.
Hvis I også bruger Capturi i jeres kundecenter, kan I kombinere indsigterne fra salgs- og kundeserviceafdelingerne for at få et samlet indtryk af hele kunderejsen.
I slutningen af 2022 implementerede en dansk fagforening samtaleanalyse i deres salgsafdeling som et led i at øge salgskaldenes kvalitet, teamets overordnede succesrate og afdelingens winback-rate.
Salgsafdelingens overordnede mål i denne periode var at fastholde flere kunder – og for at få et mere præcist indblik i hvilken effekt Capturi har på netop denne type samtaler, iværksatte salgsledelsen en A/B-test. Det gjorde de ved at opdele medarbejderne i to hold: hold A og hold B.
I løbet af testen fik medarbejderne fra hold A adgang til datadrevne indsigter fra Capturi, mens medarbejderne fra hold B fortsatte som hidtil.
Hypotesen var, at sælgerne skulle skabe mere samtaletid for at øge winback-raten. Derfor fokuserede hold A først og fremmest på at indlede samtalen på den helt rigtige måde.
For at kunne identificere de mest succesfulde indledninger arbejdede hold A især på at opsamle og visualisere indsigter og succesfulde vendinger fra deres samtaler i et dashboard. På den måde kunne de nemt tracke hvilke ord, der typisk resulterede i længere samtaletid – og samtidig blive klogere på, hvordan samtalelængden påvirkede deres overordnede succesrate. I samme ombæring fik de overblik over hvilke vendinger, sælgerne med fordel kunne bruge oftere og lade sig motivere af deres fremskridt.
A/B-testen foregik over en måned, og i løbet af perioden …
– øgede hold A deres overordnede samtaletid med 8% og succesraten med 71%
– øgede hold B deres overordnede samtaletid med 3% og succesraten med 21%
Selvom det lykkedes begge hold at forbedre sig i løbet af testperioden, har fagforeningens test vist, hvor stor en effekt indsigter og individuel coaching har på medarbejdernes succes, motivation og performance.